Mave-tarm-kanalen er kroppens fordøjelsessystem, der strækker sig fra munden til endetarmen. Systemet består af maven, tyndtarmen og tyktarmen, som sammen nedbryder føden og optager næringsstoffer. Maven producerer mavesyre og enzymer, der hjælper med at fordøje proteiner, mens tarm- og bugspytkirtlen bidrager med vigtige fordøjelsesstoffer.
Mange danskere oplever regelmæssigt ubehag i mave-tarm-systemet. De mest almindelige symptomer inkluderer:
Kontakt din læge ved vedvarende symptomer i over en uge, blod i afføringen, kraftige smerter eller uforklarligt vægttab. Akut lægehjælp skal søges ved voldsomme mavesmerter eller tegn på tarmslyng.
En sund livsstil med fiberrig kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig væskeindtag kan forebygge mange mave-tarm-problemer. Undgå for meget alkohol, kaffe og fedtrig mad.
Overproduktion af mavesyre kan skyldes stress, visse fødevarer som citrusfrugter og krydret mad, rygning, alkohol og medicin som NSAID-præparater. Bakterien Helicobacter pylori kan også udløse øget syreproduktion og mavesår.
Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) opstår når mavesyre løber op i spiserøret. Typiske symptomer omfatter brændende fornemmelse bag brystbenet, sur smag i munden, hoste og hæshed. Symptomerne forværres ofte efter måltider og når man ligger ned.
Der findes flere typer medicin mod mavesyre tilgængelige på danske apoteker:
Antacida tages ved behov efter måltider. Protonpumpehæmmere som omeprazol (Losec) og esomeprazol (Nexium) tages helst på tom mave om morgenen. Følg altid brugsanvisningen og konsulter apoteket ved spørgsmål om dosering.
Diarré er en almindelig mave-tarm-lidelse, der kan opdeles i to hovedtyper: akut diarré, som typisk varer under to uger, og kronisk diarré, der fortsætter i mere end fire uger. Akut diarré er mest almindelig og skyldes ofte midlertidige faktorer.
De hyppigste årsager til akut diarré inkluderer virusinfektioner som norovirus og rotavirus, bakterielle infektioner fra salmonella eller campylobacter, samt fødevareforgiftning. Stress, visse mediciner og maveinfluenza kan også udløse diarré.
På danske apoteker findes flere effektive behandlingsmuligheder. De mest anvendte aktive stoffer er loperamid, som bremser tarmens bevægelser, og racecadotril, der reducerer væskeudskillelsen i tarmen. Populære produkter inkluderer:
Væskebehandling med elektrolytter er afgørende for at forebygge dehydrering, især hos børn og ældre. Det anbefales at drikke rigeligt med væske og eventuelt bruge specielle elektrolytblandinger fra apoteket.
Normal afføring varierer fra person til person, men generelt betragtes det som normalt at have afføring mellem tre gange dagligt til tre gange ugentligt. Forstoppelse opstår, når afføringen bliver sjælden, hård eller vanskelig at udskille, ofte ledsaget af oppustethed og ubehag.
Forstoppelse kan skyldes forskellige faktorer som fiberfattig kost, utilstrækkelig væskeindtagelse, mangel på fysisk aktivitet eller som bivirkning ved visse mediciner. Stress og ændringer i daglige rutiner kan også påvirke tarmfunktionen.
Det danske marked tilbyder flere typer afføringsmidler tilpasset forskellige behov:
Naturlige alternativer inkluderer øget fiberindtagelse gennem fuldkorn, frugter og grøntsager, samt regelmæssig motion. Kostændringer bør være førstevalgsterapi, mens medicinske midler kan bruges ved behov for hurtig lindring.
Oppustethed og tarmluft er almindelige problemer, som mange danskere oplever. Disse ubehagelige symptomer opstår ofte på grund af utilstrækkelig fordøjelse af mad, hurtig spisning eller indtag af specifikke fødevarer. Bælgfrugter, kål, løg og kulhydratrige madvarer kan fremkalde gasproduktion i tarmsystemet.
Din kost spiller en afgørende rolle for udvikling af oppustethed. Mælkeprodukter kan forårsage problemer hos personer med laktoseintolerans, mens kunstige sødemidler og carbonholdige drikkevarer også bidrager til luftproblemer.
På danske apoteker findes effektive behandlingsmuligheder med aktive stoffer som simeticon og aktivt kul. Populære produkter inkluderer Lefax og Norit, som hjælper med at reducere gasophobning og lindre ubehag.
Probiotika er levende mikroorganismer, som bidrager positivt til tarmens sundhed ved at genoprette balancen i tarmflora. Disse gavnlige bakterier spiller en central rolle for immunforsvaret og fordøjelsen, særligt efter antibiotikabehandling, hvor den naturlige tarmflora ofte er blevet forstyrret.
Efter antibiotikabehandling kan probiotika hjælpe med at genopbygge den beskadigede tarmflora hurtigere. Dette reducerer risikoen for fordøjelsesproblemer og styrker kroppens naturlige forsvar mod skadelige bakterier.
Danske apoteker tilbyder forskellige probiotiske præparater som Lacidofil, ProbiCare og forskellige Lactobacillus-produkter. Hver bakteriestamme har specifikke virkninger - nogle fokuserer på fordøjelsen, mens andre styrker immunforsvaret.
Probiotika er særligt anbefalede under og efter antibiotikabehandling, ved rejsediarré, og for personer med gentagne fordøjelsesproblemer.
