Kolesterol er et fedtlignende stof, der findes naturligt i kroppen og spiller en afgørende rolle for mange kropsfunktioner. Kroppen producerer selv det meste kolesterol i leveren, men vi får også kolesterol gennem kosten. Kolesterol er nødvendigt for at danne cellevægge, producere hormoner som testosteron og østrogen, samt skabe galdesyrer der hjælper med fedtfordøjelsen.
Der findes to hovedtyper af kolesterol: HDL (high-density lipoprotein) kaldes "det gode kolesterol", fordi det transporterer kolesterol væk fra arterierne og tilbage til leveren. LDL (low-density lipoprotein) betegnes som "det dårlige kolesterol", da det kan ophobes i arteriernes vægge og forårsage åreforkalkning.
I Danmark anbefales totalkolesterol under 5,0 mmol/L, LDL under 3,0 mmol/L og HDL over 1,0 mmol/L for mænd og 1,2 mmol/L for kvinder. Behandling overvejes ved højere værdier, især hvis der er andre risikofaktorer.
Risikofaktorer for forhøjet kolesterol omfatter:
Ubehandlet højt kolesterol kan føre til hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, hjerteanfald og slagtilfælde, hvilket gør regelmæssig kontrol og eventuel behandling afgørende for sundhed.
Forhøjet kolesterol er ofte kaldt "den tavse sygdom", fordi det sjældent giver tydelige symptomer i de tidlige stadier. Mange mennesker opdager først deres høje kolesterolværdier ved rutinemæssige helbredsundersøgelser eller når komplikationer allerede er opstået. Dette gør regelmæssig screening særligt vigtig.
I Danmark anbefales det, at voksne får målt deres kolesterol mindst hvert femte år fra 40-års alderen. Personer med familiære disposition, diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller andre risikofaktorer bør testes hyppigere og ofte tidligere i livet.
Kolesterolmåling foretages gennem en blodprøve, der typisk tages efter 9-12 timers faste. Prøven måler totalkolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og ofte også triglycerider. Moderne tests kan også udføres uden faste, hvilket gør screening mere tilgængelig.
Din læge vurderer resultaterne ud fra dine individuelle risikofaktorer og helbredstilstand. Høje værdier betyder ikke automatisk medicinsk behandling - ofte starter man med livsstilsændringer som kostjustering og øget motion. Opfølgende målinger hjælper med at overvåge fremskridt og justere behandlingen efter behov.
I Danmark findes der flere effektive behandlingsmuligheder for forhøjet kolesterol, der kan hjælpe med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Den mest anvendte gruppe af kolesterolsænkende medicin er statiner, som arbejder ved at blokere et enzym i leveren, der er nødvendigt for kolesterolproduktionen.
De mest ordinerede statiner i Danmark omfatter Atorvastatin, Simvastatin og Rosuvastatin. Disse lægemidler er dokumenteret effektive til at sænke LDL-kolesterol (det "dårlige" kolesterol) med op til 50% afhængigt af dosis og præparat. Simvastatin er ofte førstevalget på grund af god effekt og omkostningseffektivitet.
Ezetimib virker ved at blokere kolesterolabsorptionen i tarmene og bruges ofte i kombination med statiner. Kombinationspræparater som indeholder både statin og ezetimib er tilgængelige for at forenkle behandlingen. For patienter med svær familiær hyperkolesterolæmi eller dem, der ikke responderer tilstrækkeligt på konventionel behandling, kan PCSK9-hæmmere være en mulighed.
Kolesterolsænkende medicin kræver som regel recept fra læge, men visse milde præparater kan fås håndkøb. Medicinen tages typisk én gang dagligt, helst om aftenen, da kroppens kolesterolproduktion er højest om natten. Dosering justeres individuelt baseret på kolesterolniveauer og behandlingsrespons.
Selvom kolesterolsænkende medicin generelt er veltolerant, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle bivirkninger og forsigtighedsregler for at sikre sikker behandling.
De hyppigste bivirkninger omfatter milde mave-tarm-gener, hovedpine og træthed. Omkring 5-10% af patienterne oplever muskelsmerter eller muskelstivhed, som typisk er milde og forbigående. Forhøjede leverenzymer forekommer sjældent, men regelmæssig kontrol anbefales.
Kontakt straks lægen ved følgende symptomer:
Statiner må ikke bruges ved aktiv leversygdom eller uforklarligt forhøjede leverenzymer. Vær forsigtig med samtidig brug af visse antibiotika, svampemedicin og grapefrugtjuice, da disse kan øge risikoen for bivirkninger.
Gravide og ammende kvinder bør ikke bruge statiner, da medicinen kan påvirke fosterudviklingen. Alternative behandlingsstrategier som kostændringer og andre sikre lægemidler kan overvejes i samråd med lægen.
En kolesterolvenlig kost er grundstenen i behandlingen af forhøjet kolesterol. Fokuser på at reducere indtaget af mættede fedtsyrer, som findes i rødt kød, smør og fuldfedte mejeriprodukter. I stedet bør du prioritere umættede fedtsyrer fra fisk, nødder og olivenolie. Fiberrige fødevarer som havregryn, bønner og frugt hjælper med at sænke det skadelige LDL-kolesterol.
Regelmæssig fysisk aktivitet kan hæve det gavnlige HDL-kolesterol og samtidig sænke LDL-kolesterol. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 150 minutter moderat aktivitet om ugen. Dette kan inkludere hurtig gang, cykling eller svømning.
Selv et beskedent vægttab på 5-10% kan have en mærkbar effekt på kolesterolniveauerne. Overskydende vægt, særligt omkring maven, påvirker kroppens fedtstofskifte negativt.
Rygestop forbedrer HDL-kolesterol og den generelle hjerte-kar-sundhed. Alkohol bør indtages i moderation, da overdreven indtag kan forhøje triglycerider og påvirke kolesterolbalancen.
Omega-3 fedtsyrer, særligt EPA og DHA fra fiskeolietilskud, kan hjælpe med at sænke triglycerider og understøtte hjertesundheden. Danske anbefalinger foreslår 1-3 gram omega-3 dagligt for personer med forhøjet kolesterol.
Røde risgæringsekstrakt indeholder naturlige statinlignende forbindelser, der kan sænke kolesterol. Plantestånoler og -steroler, som findes i særlige margariner og tilskud, blokerer kolesterolabsorptionen i tarmen.
Det er altid vigtigt at rådføre sig med sundhedspersonale før start af kosttilskud, da de kan påvirke anden medicin eller have bivirkninger.
